Lolland

Lolland

Lolland er en landsdel, vi ofte er ræset igennem for at komme frem til færgen til Tyskland. Men nu skulle det være, og den direkte anledning til at køre derned var, at vi havde fået kokken Claus Meyers hotel i Saxkøbing anbefalet.

Saxkøbing
Saxkøbing ligger tæt på på motorvejen på nordsiden af Lolland.
Byens vartegn er vandtårnetmed det smilende kvindeansigt.

Kokken Claus Meyer har trådt sine barnesko i Nykøbing Falster, og han støtter stadig på mange måder Lolland.
Hotel Saxkøbing er et ældre smukt hotel, som ligger på torvet i Saxkøbing.

Det er dejligt hotel med et godt personale. Der er en rar stemning. Og morgenmaden er god og lidt anderledes end på andre main stream hoteller.

I restauranten serveres både frokost og middag. Om søndagen serveres et stort frokostbord med en meget veltillavet buffet. Der er både klassikere og nye retter, og alle ingredienser er tip top.

Middagskortet er ikke stort, men de serverer  husmandskost fra mandag til torsdag skiftende hver uge. Vi fik "Boller i karry", og det er den bedste boller i karry, jeg nogensinde har smagt.

Sakskøbing er ved at udvikle sig til et gastronomisk centrum med mange producenter af fødevarer omkring byen. På frugtfestivalen i september kan man opleve et bredt udvalg af de lokale fødevarer.

I tilknytning til hotellet er der en butik, hvor man hele året kan købe lokale fødevarer.

Maribo

Maribo er en klosterby. Den går tilbage til 1400-tallets kloster tid og byens domkirke. Byens kloster blev i sin tid grundlagt af Birgitta ordenen - i dag er det en ruin tæt på Domkirken.

Birgittiner-nonnerne er stadig i byen, hvor de driver et refugium. Man kan leje et værelse dér for kortere eller længere tid.

Efter den gamle bykirke brændte  ned i 1596 fik klosterkirken status som byens kirke . Og fra 1804 fik kirken status som domkirke.

Det er en meget smuk kirke, som har stor betydning for byen og for Lolland. Leonora Christine Ulfeldt , som efter fangenskabet i Blåtårn flyttede ind i klosteret, blev begravet i kirkens krypt. Men efter kort tid blev hendes lig fjernet, man antager af hendes sønner, og hun er nu begravet et ukendt sted.




Hotel Søpark

Hotel Søpark ligger smukt ved søen, tæt  ved kirken og meget centralt. Derfor er hotellet et oplagt valg. Mange værelser har en altan med udsigt til søen.

Naturpark Maribosøerne

Naturpark Maribosøerne er et stort område med skønne søer og smukke landskaber. Der er et rigt dyreliv især er fuglelivet meget spændende. Man kan komme på guidede vandringer og man kan om sommeren tage med turbåden "Anemonen". 

Der er også masser af muligheder for selv at udforske naturparken, som har mange stier til vandring og cykling.

Der ligger også et par herregårde i naturparken.

Søholt er en gammel landsbyhovedgård, hvor hovedbygningen blev opført i 1804. 

Søholt ejes i dag af Frederik Lüttichau, og herregården drives som et moderne landbrug med bl. a. skovbrug og professionelt jagtvæsen.

Barokhaven er anlagt omkring 1690 efter fransk forbillede i nyrenæsance stil. Den er en af landets største barokhaver er blevet renoveret i 2009-10.

 Orangeriet i barokhaven

Pavillonen på Skelnæs byggede herskabet på Søholt i 1822 efter engelsk forbillede.

På facaden står der "Lær mig, o Skov, at visne glad" fra en salme af Oehlensläger. Digteren besøgte Søholt flere gange.

Der er borde og bænke inde i pavillonen, så man kan spise sin medbragte frokost. Og der er et toilet.

Herregården Engestofte er en gammel kongsgård, som nævnes første gang 1459. Hovedbygningen er opført i 1805-07. Avlsbygningerne ligger med smuk udsigt til søen.

Der hører en kirke til herregården, og inden i kirken er der en mindeplade for Monica Wichfeld, som var gift med godsejer Jørgen Wichfeld. Hun var modstandskvinde under 2. verdenskrig. Hun  blev taget til fange og døde i fangenskab.

Simrishamn

Hyggelig fiskerby - Simrishamn

Simrishamn, ca. 100 km fra Malmø, er en hyggelig fiskerby med lidt over 6.000 indbyggere. Fiskerihavnen er Sveriges største og rummer en stor fiskeflåde. Simrishamn - eller Simmershavn som byen hed, da Skåne var dansk - har rødder tilbage til 1100-tallet. I 1200-tallet, da sildefiskeriet i Østersøen var på sit højeste, fik byen købstads-rettigheder og blev et centrum i Österlen - det sydøstlige Skåne.

I byens midte og ældste del finder man middelalderbyens små krogede gader med toppede brosten og stokroser ved facaderne. Her ligger pastelfarvede huse med røde tegltage side om side, frodige byhaver bag plankeværker og lave mure. Byens huse, de historiske seværdigheder, havet, gode spisesteder og indkøbsmuligheder er alt sammen med til at gøre Simrishamn til et populært besøgsmål for turister.

Hotell Turistgården

Hotellet ligger centralt i byen og alligevel tæt på havnen og stranden. Det er et meget charmerende hotel, og rosenhaven er helt enestående. Der er utrolig mange roser og en duft uden lige. Alle roser har navneskilte, og hotellet kan hjælpe med at finde frem til en planteskole i nærheden. Og roserne er billigere end i Danmark!

Vadehavet

Nationalpark Vadehavet

Vores vadehav har fået status af verdensarv på UNESCO Verdensarvliste. Verdensarv er den højest mulige anerkendelse af et naturområde - det svarer til at vinde Nobelprisen. Serengeti, Galapagosøerne og Gran Canyon er eksempler fra Verdensarvlisten.

Vadehavet har fået denne anerkendelse på grund af sin "enestående universelle værdi".
Vadehavet er det største frie naturområde i et tætbefolket Europa, og Vadehavets natur er stort set uspoleret.

Vadehavet er meget dynamisk med tidevand og stormfloder.  Vadeflader, tidevandsrender, klitter og marskenge dannes og gendannes konstant.
Vadehavet er et yderst frugtbart og produktivt område med mere end 10.000 forskellige plante- og dyrearter. Derfor mellemlander 10-12 millioner trækfugle i området.

Vadehavet er enormt og har storinternational betydning. Det er verdens største ubrudte tidevandsområde, og det strækker sig fra Den Helder i Holland langs hele Tysklands nordsøkyst op til Blåvandshuk i Danmark.

Vadehavets suveræne beskyttelsesstatus er et resultat af mere end 30 års fælles naturbeskyttelsesindsats af Danmark, Tyskland og Holland.

Ho og Tirpitz

Vi startede vores tur i Ho, hvor vi boede på et overnatningssted ved golfbanen. Smuk natur og udsyn, men ellers kan stedet ikke anbefales. Den nærliggende kystby Blåvandshuk er en livlig turistby med gode indkøbsmuligheder.

Tirpitz ligger ved Blåvand på Tirpitzvej. Museet er bygget ind i klitten og er tegnet af arkitektfirmaet BIG og består af den originale kanonbunker TIRPITZ. Ovenpå er der en række udstillingssale bl. a. en om rav. I det første udstillingsrum vises en film i 4-D format, som fortæller om DEN  SKJULTE VESTKYST - en rejse på 20.000 år. Meget spændende. En anden af salene fortæller om nogle af de personlige historier, der knytter sig til bunkeren og besættelsen.

Vadehavscentret 

Vadhavscentret ligger ved Ribe og er tegnet af Dorte Mandrup. En meget smuk bygning som falder utrolig ind i landskabet bl. a. fordi tagrør anvendes både på facaden, tag og undertag.

Museet er på 1.000 m2 og er en blanding af interaktive tableauer, filmlokale og almindelige udstillingsplancher/udstoppede dyr.

Meget spændende udstilling om vadehavet og trækfugle.

Og der er et aktivitets rum, hvor man kan prøve forskellige øvelser.

Ballum Slusekro

Vi overnattede på Ballum Slusekro og havde en smuk udsigt til Ballum sluse og Vadehavsmarker.

Dejligt sted og der er ganske fredeligt - selvom kroen ligger ved hovedvej 419. Og de laver god mad - især er morgenmaden med nybagt brød og diverse forskellige pålæg - dejlig.

Besøg endelige den lille sluse Ballum, som også er et populært fugle observationssted.

Højer Sluse og Vidåslusen

Højer-Højer Sluse vest for Tønder blev bygget samtidig med Højer-Siltoft-diget i 1861. Tidligere kunne skibene uhindret sejle ind i Højer Kanal. Men med åben sluse kunne skibe med mast sejle ind til Højer Havn, som blev anlagt inden for diget. Havnen var en erhvervshavn for især byggematerialer.
Travlheden i havnen ophørte ved bygningen af det fremskudte dige i 1982.

Ved det fremskudte dige blev Vidåslusen bygget som en lukket sluse. Kør endelig ud til Vidåslusen, hvor man kan gå op på diget og se den flotte udsigt ud over Vadehavet.









Der er en lille udstilling ved Vidåslusen bag restauranten. Udstilling er overskuelig og meget informativ med plancher og en naturvejleder, der på video fortæller om forskellige emner.

Bredsted og Hamburger Hallig

De næste 2 nætter overnattede vi i Bredsted - en søvnig lille provinsby tæt på vestkysten i. Hotellet var helt ok, men byen var utrolig kedelig, og der var stort set ingen restauranter og cafeer. Meget mærkeligt. Men kør ud til Hamburger Hallig, som er en halvø ude i vadehavet. Man kan enten leje cykler og cykle derud, eller man kan købe en billet og køre derud. Der er en meget fin udsigt til Vadehavet både på turen derover og derude. Der ligger en ganske dejlig restaurant, hvor man kan spise frokost.

Husum

Husum er en charmerende livlig handelsby med mange restauranter og cafeer. Især ved havnen er der godt fyldt op med restauranter. 

Husums historie tager især udgangspunkt i den enorme stormflod, der i 1362 gjorde stor skade på hele Schleswig-Holstein. Men den gjorde Husum til en vigtig havneby, og selvom den har mistet en stor del af sin betydning som havneby, er skibstrafik og handel stadig en vigtig del af byens karakter. 

Det nye rådhus er bygget i havnen på den gamle værftsgrund, og man har bevaret beddingen som et symbol på byens oprindelse og karakter.

Havnen ændrer karakter 2 gange i døgnet, hvor vandet enten forlader havnen eller kommer tilbage. Altså ebben og flod. Det er altid fascinerende at følge med i. Og det kan være svært nogle gange at se, om vandet er på vej ind eller ud.

Nordfriesland Museum er et vældig godt museum, som på levende vis beretter om stormfloden i 1362 og de mange senere stormfloder. Man får også en grundig indføring i digebyggeriet før og nu.

Weserbergland

Weserbergland er et af de nordligste bjergområder i Tyskland. Det ligger på nogenlunde samme højde som Harzen - blot vestligere.


Området består af bløde mindre bjerge, idylliske byer og floden Weser.

Eventyrland
Området er også "Eventyrland", for det var her at brødrene Grimm indsamlede deres eventyr.
Det har ført til, at byerne langs Weserfloden har oprettet en "Deutschen Märchenstrasse", som går fra Bremen til Frankfurt am Main. De deltagende byer har hvert deres eventyr, som de har udsmykket deres by med, og i flere af byerne er der teater, rundture mm. som skal levendegøre eventyret.

Landhotel Weserblik 

Hotellet ligger ude i landskabet højt oppe med et pragtfuldt udsyn til landskabet ned mod Weser. Hotellet ligger i nærhed af byen Höxster, som er en charmerende lille by med masser af smukke huse og pladser.

Hotellet har værelser med balkon, som har denne udsigt. Og de har en skøn terrasse med udeservering.

Og så laver de dejlig mad.

Hammeln

Hammeln er en større by midt på eventyrvejen. "Rottefængeren" er byens eventyr. Eventyret fortæller om en rottefænger, som blev hentet til byen for at få de mange rotter ud af byen. Han spillede på sin fløjte, og rotterne fulgte ham ud af byen. Men da rottefængeren skulle have sin betaling, ville byen ikke give ham noget. Derfor vendte rottefængeren et stykke tid efter tilbage, og han spillede så smukt at børn - ialt 350 - fulgte efter ham ud af byen og ind i skoven. Man fandt aldrig børnene.

Eventyret opføres dagligt på den store plads ved kirken.

Hotel Stadt Hammeln er et smukt beliggende hotel ved floden. Og som man kan se, er nogle af værelserne fornemt møbleret. Hotellet virker noget slidt, men det opvejes af den perfekte beliggenhed.

Vingårdsbesøg

Vingårdsbesøg

.... i Danmark. Man tror det ikke.

Men vi fik et gavekort i julegave af vores datter og svigersøn. Og det var en meget stor oplevelse.

Vi blev klar over ved besøget, at der findes rigtig mange vingårde i Danmark.
Vi havde fået gavekort til "Dyrehøj Vingård", som ligger på  Røsnæs. Beliggenheden er perfekt til vindyrkning, fordi terrænet er let skrånende med nogle optimale jordbundsforhold og masser af solskinstimer.

Vi besøgte Dyrehave Vingård i starten af september, hvor klaserne hang tungt på vin planterne.

Man kan gå med på en rundtur i vinmarkerne, og det valgte vi sammen med en rundvisning i vineriet og vinsmagning.

De har rigtig mange vinplanter (25000 så vidt jeg husker) og de håndteres alle sammen med håndkraft, da man kun på den nænsomme måde får den optimale druehøst.

Druesorten er udviklet på universitetet i Freiburg i Tyskland, efter de havde haft besøg af en vinolog. 

De producerer fortrinsvis hvidvin.

På vores rundtur var det ejerens søster(på billedet i den grønne trøje), som fortalte. Og det gjorde hun

meget vidende og desuden underholdende.  

I vineriet forgik der ikke så meget, for den nye høst ville komme ind et par uger senere. 

Meget af vinproduktionen foregår elektronisk, men det er vinkyperen, der overvåger hele produktionen. De havde lige ansat en ny vinkyper fra Tyskland. Han havde været på besøg i tre måneder, for at de alle kunne se, om det samarbejde ville kunne fungere.

Vi sluttede af med vinsmagning. Og det smagte dejligt, så vi købte nogle flasker med hjem til at nyde ved særlige lejligheder.

Tværs over USA

Turen
At krydse et helt kontinent .... at køre 7000 km i et rap....at komme igennem så mange kulturer.
Både skræmmende og dybt facinerende. Så vi gjorde det !
Jeg omtaler kun, hvad jeg synes var højdepunkter på turen - ellers bliver det alt for omfattende. Men hvis der er nogen, som vi vil vide mere eller har spørgsmål,så skriv til mig.
Højdepunkter:
Dollywood
Nashville
Memphis
Little Rock
Oklahoma
Monument Valley
Las Vegas
En tur gennem14 stater, mange forskellige kulturer - og en musikalsk rejse.

Bilen

Vi landede i Newark og kørte straks til en lille by cirka 100 km vestpå, hvor vi havde bestilte hotel.

Den allervigtigste ting, når man skal køre tværs over USA, er BILEN. Vi havde lejet en jeep, fordi vi ønskede at sidde højt. Men der viste sig problemer allerede på 3. dagen, så vi måtte køre tilbage til en lufthavn og skifte bil. Vi var godt irriterede over at spilde tid på et bilskift, men det viste sig bestemt at være til vores fordel, for vi endte med at få en Chrysler at køre i. En vidunderlig bil. Den kørte som en drøm, og vi sad utrolig godt i den. Min mand elskede den og peger den stadig ud, hver gang vi støder på den.

Blue Ridge og Smoky Mountains

Den første del af turen vestpå kører man på lange strækninger på en highway som er indhegnet af bevoksning, så man faktisk ikke kan se meget af landskabet. Men vi fandt dog en rasteplads højt i terrænet, hvorfra vi kunne se Blue Ridge bjergkæden. Den er virkelig blå og et meget smukt syn. 

Vi ville egentlighave været oppe og køre på en panoramavej Skyway Parkdrive på bjergkæden, men The Weather Chanell - som blev vores trofaste følgesvend  - havde lovet risiko for thunderstorm. Thunderstorm har vi én gang tidligere oplevet i Billings ved Yellowstone, en meget voldsom affære, hvor jeg frygtede, at taget ville blæse af vores hotel. Så vi tog ind på et hotel - dødssygt i en Mall. Men da thunderstormen først satte ind, og vi kunne se bilerne snegle sig afsted ude på highwayen, var det er skønt sted at være.

Smoky Mountains rejser sig mørke og og mystiske på venstre hånd da vi nærmer os den lille by Pigeon Forge, hvor vi skal overnatte 2 nætter. Vi checker ind på Quality Inn ved hovedvejen - en af de utallige intetsigende hotelkæder i USA. Og vi er kommet til bibelbæltet, for reklameskiltet viser skiftevis "Roomrates" og "God bless you". Vi fandt senere ud af, at der rent faktisk var en lille charmerende bydel på den anden side af highwayen  nede ved floden, hvor det havde været meget mere interessant at bo.

Blue grass musikken, som stammer fra Kentucky, har bredt sig her. Det er en særlig måde at spille på banjo. Blue grass navnet stammer fra det blå græs, som gror i Kentucky.

Dollywood

Men formålet med at bo i Pigeon Forge var at besøge Dollywood. Dollywood er en forlystelsespark etableret af Dolly Parton. Dolly Parton er jo en gudsbenådet sanger og komponist, som jeg først har fået øje på i USA. Hun har haft en fattig men god barndom i Smoky Mountains. Hun havde mange søskende og en kærlig mor og far. 

Dolly Parton sang tidligt, og hun brød faktisk igennem i en meget ung alder. Og hun har etableret Dollywood og sat hele sin familie til at bestyre parken. Parken er en blanding af forlystelser, et lille museum med hendes parykker og kjoler, en scene med shows og utallige madboder. Vi så et show, hvor en anden sanger fremførte hendes sange, men da vi kom til afslutningen af showet, blev hun afløst af Dolly Parton på bånd som selv sang den smukke og svære sang "I will always love you ".

En anden af hendes sange, som har gjort et stort indtryk på mig  er "Coat of many colours" som handler om en frakke hendes mor syr til hende af forskellige lapper, og som hun stolt går i skole med. Men hun bliver ulykkeligvis drillet af de andre børn.

Der er også et lille museum omhandlende Smoky Mountains på den tid,  hvor Dolly Parton voksede op. Det er faktisk ret sjovt.

Nashville

Musikbyen Nashville var vores næste stop. Her udfolder country og western musikken sig på alle de små cafeer. Og én gang om ugen er der radiooptagelse af et show i Grand Old Ophry. Showet har kørt siden 1920 og er det ældste radioprogram i USA. Showet foregår uden for Nashville i en Mall. Vi var ude at høre det, og det var sjovt.

Også tøjstilen, som hører til country og western genre, er yderst fremtrædende i Nashville. Alle afskygninger af cowboyhatte, veste og mange flotte støvler.

Besøg også Hall of Fame hvor der er en fin gennemgang af musikkens udvikling. Og der er en hel væg med LP covers, som man kan åbne og høre sangene.

Memphis
Hvad husker man mest Memphis for ?
Ja, de fleste vil nok sige ELVIS. Men Memphis er byen, hvor al musik mødes. Og hvor musikkens udvikling afspejler sig med først og fremmest blues, så jazz og endelig rock.
Beale Street  er verdensberømt for alle sine spillesteder. Sørg for at bo i nærheden, for Beale Street skal også besøges om aftenen/natten. Men der spilles også om dagen, og det er rigtig gode musikere og sangere.

Martin Luther King. En ikonsik skikkelse i Amerikas historie. Hvem husker ikke hans berømte tale "I have a dream". Martin Luther King bragte de sortes kamp mod raceuligheden og for almindeligeborgerrettigheder et godt stykke af vejen. 

Men han betalte også en dyr pris, nemlig med sit eget liv. 

Han blev skudt på et motelværelse i Memphis. 

Der er åbnet et museum "National Civil Rights Museum", som er indrette i det motel Lorraine Motel, hvor Martin Luther King blev skudt og døde. Det er et meget interessant museum, som fortæller de sortes historie. Man bliver dybt berørt af udstillingen, og museet skal ses !!

Og så må vi jo til det. Elvis - rockstjernen over alle. Denne begavede gennem musikalske sanger, som desværre døde alt for tidligt.

Og selvfølgelig skal man se Graceland, som han som 22 årig købte for 100.000 dollars. Det er   et dekadent turiststed, men alligevel gør det også indtryk.

Elvis´ morgenmads restaurant. Peakan pie og risted brød med jordnøødesmør var hans favoreitter.

Her spiste vi også morgenmad og snakkede med personalet om Elvis. Han kom dér meget ofte, fortalte de. Han havde sin faste plads bagerst i lokalet, fordi han derfra hurtigt kunne smutte ud af restauranten, hvis nogen var på vej til at genkende ham.

Little Rock

Bill Clinton var guvernør i Arkansas og bosat i embedsboligen i Little Rock. Hans bibliotek var åbent   og er et besøg værd. Det berømte klip med Bill Clinton og  Boris Jeltsin, hvor Clinton gang på gang knækker sammen af grin vises også. Det er virkelig meget morsomt:

Se det på. you tube. 

En af de store begivenheder i forbindelse med de sortes kamp for borgerrettigheder foregik i Little Rock på en highschool for hvide. I 1954 havde man i USA vedtaget en lov, som åbnede for sorte studenter på de high schools, som hidtil havde været forbeholdt hvide studerende. I 1957 besluttede en gruppe på 9 sorte studerende at møde op på Little Rock  Central High School som studerende. De blev mødt af statens politi, som guvernør Orval Faubus havde tilkaldt, der forhindrede dem i at komme ind på skolen. Martin Luther King tog efterfølgende kontakt til præsident Eisenhower og bad ham intervenere, da kampen for lige racerettigheder ellers ville blive sat 50 år tilbage. Og de 9 sorte unge  blev studerende på highschoolen. Det er en skelsættende begivenhed i de sortes kamp for lige rettigheder.

Oklahoma

I midvesten ligger Oklahoma.

Når jeg ser navnet Oklahoma kommer jeg altid til at tænke på sangen fra musical filmen

se klippet her https://m.youtube.com/watch?v=ZbrnX12gOk

Oklahoma er kendt for 2 begivenhed i 1800 tallet: Oklahoma Land Rush og Trail of Tears

Oklahoma Land Rush i 1889 var den første landrush ind i det frie land. Omkring 50.000 mennesker stillede op d. 22 april 1889 for at få del i det 8000km2 store land område.

Trail of Tears 
I 1838 blev det besluttet - som en del af politiken for indianerne - at Cherokee nationen blev tvunget til at opgive deres landområde øst for Mississipi, og flytte stammen til det nuværende Oklahoma. Cherokee indianerne kaldte denne vandring for "Trail of Tears" fordi ufattelig mange indianere omkom af sult, kulde udmattelse og sygdom. Over 4000 ud af 15000 indianere omkom. Et sort kapitel i USA´s historie.

Men det har også betydet, at stort set alle født i Oklahoma efter 1850 har indiansk blod i deres slægt. Det fortalte en kustode os på National Cowboy & Western Heritage Museum . Derfor er der ingen diskrimination i forhold til indianerne, og Oklahoma er en af de fredeligste byer i USA med hensyn til racelighed.

Man skal endelig besøge museet, som viser The West´s  meget interessante historie.

national inhertiga

Massakren

Massakren i 2001 på en federal bygning. Omkring 168 mennesker mistede livet, da en mand midt i 30´erne kørte en lastbil med gødning og diselolie  ind i bygningen og forårsagede en stor eksplotion. 19 af de omkomne var børn fra den børnehave/vuggestue, som var i bygningen.

Det var før 9/11 den værste terrorkatastrofe i USA´s historie. Dette anlæg er opført til minde om den frygtelige begivenhed.

Santa Fe

Fra Oklahoma går turen videre gennem det flade landskab mod New Mexico. 

Santa Fe er en perle. Den er så anderledes end resten af midt USA. Den er - i modsætning til stort set alle almindelige amerikanske byer - en kompakt, hyggelig og meget stemningsfuld by. Det er puebloindianernes by,  og deres byggestil er bevaret. Den centrale plads i byen er meget dejlig, og under halvtaget til Palace of Govenors sælger deres indianerne kunsthåndværk.

Santa Fe´s farver og lys har tiltrukket kunstnere fra hele USA, derfor er der et utal af gallerier og kunstbutikker. Georgia O Keefe stammer herfra, og der er et dejligt museum med hendes billeder.

Santa Fe ligger højt 2100 m over havet, og derfor er sommeren ikke så hed som andre steder inde i landet.

Nord for Santa Fe ligger den lille by Taos, som er en bevaret indianer landsby. Her kan man også købe kunsthåndværk. Jeg købet et par øreringe formet som en brun bjørn lavet af en brun ædelsten. Det var moderen, som solgte sin datters kunst. Meget fredeligt lille charmerende sted, og vejen fra Santa Fe derop går gennem et meget smukt landskab.

Monument Valley

Monument Valley Navajo Tribal Park er ikke en nationalpark, for den befinder sig i et indianerreservat tilhørende Navajo indianerne. Parken er verdenskendt for sine monumentale røde klippeformationer, der rejser sig i op til 300 meters højde. Et meget besynderligt og fabelagtig flot landskab. Der er anlagt en 30 km tur gennem parken, som er åben kl. 7-20. Navajo indianerne driver stedet og har opført både et hotel og et cafeterie. Book et værelse på hotellet, som har balkon lige ude mod landskabet. At bo helt tæt på Monument Valley har den fordel, at man kan køre ind i området tidlig morgen og ud på aftenen - dvs på de tidspunkter, hvor der stort set ikke er nogen mennesker. Især morgenturen var helt pragtfuld med den opadgående sols lys på de røde klipper.

Monument Valley er bedst kendt for de mange cowboyfilm. Den legendariske filminstruktør John Ford optog sin westerns her, og oftest med John Wayne i hovedrollen. Der er indrettet et lille John Wayne/western museum i det værelse, hvor John Wayne boede, når han var på filmoptagelse.

Las Vegas

Vi besluttede os for at overnatte i Las Vegas. Vi har 12 år tidligere været i byen, hvor vi har hængt ud om natten på The Strip for at opleve de spektakulære shows og se Casinoerne.

Så vi bestilte et værelse på Cesars Palace, som er et at de store dyre hoteller. Og det er kæmpestort, fornemt og med masser af guld. Men da vi først kom ud på The Strip om aftenen viste det sig at være lidt af en fuser for os. Vi syntes simpelthen, at byen var alt for dekadent, falsk og tom for reelt indhold. Så vi skyndte os at køre videre næste morgen.

Målet - Stillehavet

NU var vi på vores sidste strækning ! Vi skulle ud til kysten og dyppe tæerne i Stillehavet. Vi havde besluttet ikke at køre ind i Los Angeles, fordi vi tidligere har besøgt byen, og det ville tage uforholdsmæssig meget tid. Så vi kørte i stedet for rundt om byen for at bo et lille sted nord for byen.

Det tog en del tid, fordi det ikke var så nemt sådan at køre på tværs. Og stemningen var efterhånden noget træt - så tæt på målet, og så gik der så meget kuk i vejene.

Nå, men vi nåede det og gik med hinanden i hånden ud til vandet. YES WE DID IT !!

Sidste del af turen gik til San Fransisco og fly til New York, hvor vi blev et par dage.