søndag den 2. oktober 2016

Yellowstone National Park

Yellowstone National Park i staten Wyoming.
Yellowstone er en perle - det er et af de smukeste og mest fascinerende steder, jeg nogensinde har været. En naturoplevelse af de helt sjældne. Med verdens mest aktive gejserområde, den skønne Hayden Valley med masser af bisoner, Yellowstone river med sin egen Canyon med gul-orange klipper som et af de smukkeste syn i parken.
Yellowstone er den første nationalpark udnævnt i 1872, og den er på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster lagt sammen.



Vi har besøgt Yellowstone 2 gange. Begge gange har vi boet inde i selve parken, og det vil jeg bestemt anbefale, at man gør. Der er utrolig mange besøgende i parken, men langt de fleste er endagsbesøgende, og derfor er der fredeligt  fra sen eftermiddag til midt på næste formiddag. Det betyder, at man kan opleve parken, naturen og dyrene på tæt hold uden det trafikkaos, som af til kan opleves om dagen, hvis der f. eks. er bjørn i sigte. Så at køre ud meget tidligt om morgen og kigge efter dyr er en utrolig oplevelse. Det smukkeste sted er Hayden Valley, hvor man har et rigtig godt udsyn. Husk kikkert !

Hayden Valley










Man kan komme til Yellowstone på mange måder. Vi har prøvet at køre fra Seattle med en overnatning undervejs. Der er små 1300 km, og man kommer så ind i Yellowstone parken af nordindgangen ved Mammoth Hot Springs, en ikke særlig interessant lille by. Vi har også prøvet at flyve til Billings, hvor vi så kørte til Cody - en ret charmerende lille western by. Derfra kører man så ind i Yellowstone af Øst indgangen ved Lake Village. Se kort på www.yellowstonenationalpark.com.

Vi har boet på to forskellige måder. Første gang i en af træhytterne, som kaldes Pioneer og er bygget i 1920. De er selvfølgelig restaurerede og i udmærket men dog også lidt primitiv stand. Jeg husker, at jeg frøs om natten. Men man er ude i naturen, og der er vidunderlig smukt. Hytterne lå ved gejserområdet Old Faithfull. Old Faithfull er berømt, fordi den gamle gejser trofast ca hver 6. time springer ca 40 meter i vejret i 20 minutter.
Anden gang boede vi på et hotel ved Grant Village. Det var udemærket, men ikke så charmerende og smukt som ved Old Faithfull.

Hvis vi skal til Yellowstone igen, vil jeg bo midt i parken, så man ikke skal køre så langt for at komme rundt. Prisen ligger fra ca 90 $ til 390 $ pr nat. 
Men se overnatningsmuligheder på www. yellowstonenationalparklodges.com, og husk man skal bestille cirka ET ÅR før !!!!!



Morgenstemning ved OLd Faithfull
Gejseraktiviteten er fasinerende og tilstede især i den sydlige del af parken.  I området ved Old Faithfull er der udlagt gangbroer, så man kan gå rundt, selvom det syder og bobler
Ved søen er der et sted ved bredden med underjordiske vulkaner, som får vandet til at koge. Og derfor foretrak indianerne at fiske i nærheden, for så kunne de lige få fiskene tilberedt med det samme.

Så tag til Yellowstone National Park og få en oplevelse for livet !

Se flere billeder:
Emerald lake

Yellowstone river

Hayden valley

Bison på vej til en ny græsning

Old Faithfull Lodge

Gejser område