tirsdag den 13. juni 2017

Usedom - de tre Kaiserbäder

Usedom er en ø lige sydøst for Rügen tæt ved den polske grænse.



Omkring år 1900 blev det anerkendt, at badning i havet var sundt for legeme og sjæl. Det fik kejser Wilhelm til at bygge tre badebyer på Usedom: Binsen, Heringsdorf og Ahlfeldt.

Byerne ligge på stribe ved kysten på Usedom. Byerne blev bygget op med store villaer i  Art Nouveau stil. Og berlinerne flokkedes om sommeren på den dejlige kyststrækning. Meget charmerende.

Byerne har i den grad bevaret deres gamle udseende, hvilket nok også skyldes DDR tiden, hvor partitoppen yndede at besøge byerne om sommeren.
Efter murens fald er der kommet gang i en tiltrængt restaurering af promenaden og husene. Og der er selvfølgelig også sat gang i nybyggeri. Men man forsøger at holde igen og ønsker at bevare stilen og dermed stemningen. Se flere billeder af de smukke bygningen nederst i opslaget.




Byerne er kurbyer og har de traditionelle kuranlæg med parker, musikscener og masser af bænke.
De tre byer forbindes af en lang strandpromenade, hvor man kan både cykle og gå. Promenaden er pyntet med haveanlæg med masser af blomster. Og langs promenaden er der masser af restauranter, cafeer og småboder.

Heringsdorf er hovedbyen på promenaden. Den har et meget storslået haveanlæg foran det store fornemme kurhotel. En stor pier med butikker og cafeer går 800 m ud i havet.
Ahlfeldt virker som den roligste og også kedeligste by.
Binsen er mindre end Heringsdorf. Den har en hyggelig bykerne med en hovedgade og masser af restauranter både der og ude på strandpromenaden. Binsen har også et udemærket supermarked relativt tæt på stranden.






Vi har boet i Binsen de to gange, vi har været på Usedom. Begge gange ud til havet og sidste gang på et sprit nyt hotel indviet i 2016 lige ved hovedgaden og udgangen til stranden. Hotellet hedder Seehotel Kaiserstrand Beach Hotel Basin Mitte og fås gennem bookin.com.
De serverer en superb morgenmad, og man kan sidde udenfor  ved strandpromenaden.










Strandpromenaden ender et stykke uden for Binsen. Og på det sidste stykke ligger nogle af de oprindelige skure, som formentlig tilhører  fiskere.
















Nogle af skurene er omdannet til små boder, hvorfra der sælges røgede fisk, pølser og drikkevarer. Det virker charmerende, at nogle af de gamle skure har fået lov til at blive stående. Men det er desværre nok på lånt tid !!



 Usedom kan bestemt anbefales. Det er et meget charmerende sted, og det er ikke langt  fra Dannmark. Fra Sjælland kan man med fordel tage færger Gedser - Rostock, hvor sejltiden er 1 3/4 time og dernæst er der omkring 160 km til Usedom. Eneste minus er prisen på færgebilletten, som var små 2000 kr for en returbillet. Men til gengæld er det ikke dyrt at bo eller spise i forhold til andre steder/lande ved kyster og strande.

Udflugter:
Peenemünde på nordspidsen af øen er bestemt et besøg værd. Et historisk museum der fortæller historien om udviklingen af raketter. Museet er indrettet i det gamle produktions- og testområde.

En udflugt til Polen via Strandvejen er interessant. Strandvejen er fyldt med boder, som er åbne hver dag, og hvor man kan få alverdens ting. Tag også ind til Swinouische, hvor man kan spise en dejlig frokost på den gamle restaurant "Neptun" på Torvet.