At krydse et helt kontinent .... at køre 7000 km i et rap....at komme igennem så mange kulturer.
Både skræmmende og dybt facinerende. Så vi gjorde det !
Jeg omtaler kun, hvad jeg synes var højdepunkter på turen - ellers bliver det alt for omfattende. Men hvis der er nogen, som vi vil vide mere eller har spørgsmål,så skriv til mig.
Højdepunkter:
Dollywood
Nashville
Memphis
Little Rock
Oklahoma
Monument Valley
Las Vegas
En tur gennem14 stater, mange forskellige kulturer - og en musikalsk rejse.
Bilen
Vi landede i Newark og kørte straks til en lille by cirka 100 km vestpå, hvor vi havde bestilte hotel.
Den allervigtigste ting, når man skal køre tværs over USA, er BILEN. Vi havde lejet en jeep, fordi vi ønskede at sidde højt. Men der viste sig problemer allerede på 3. dagen, så vi måtte køre tilbage til en lufthavn og skifte bil. Vi var godt irriterede over at spilde tid på et bilskift, men det viste sig bestemt at være til vores fordel, for vi endte med at få en Chrysler at køre i. En vidunderlig bil. Den kørte som en drøm, og vi sad utrolig godt i den. Min mand elskede den og peger den stadig ud, hver gang vi støder på den.
Blue Ridge og Smoky Mountains
Den første del af turen vestpå kører man på lange strækninger på en highway som er indhegnet af bevoksning, så man faktisk ikke kan se meget af landskabet. Men vi fandt dog en rasteplads højt i terrænet, hvorfra vi kunne se Blue Ridge bjergkæden. Den er virkelig blå og et meget smukt syn.
Vi ville egentlighave været oppe og køre på en panoramavej Skyway Parkdrive på bjergkæden, men The Weather Chanell - som blev vores trofaste følgesvend - havde lovet risiko for thunderstorm. Thunderstorm har vi én gang tidligere oplevet i Billings ved Yellowstone, en meget voldsom affære, hvor jeg frygtede, at taget ville blæse af vores hotel. Så vi tog ind på et hotel - dødssygt i en Mall. Men da thunderstormen først satte ind, og vi kunne se bilerne snegle sig afsted ude på highwayen, var det er skønt sted at være.
Smoky Mountains rejser sig mørke og og mystiske på venstre hånd da vi nærmer os den lille by Pigeon Forge, hvor vi skal overnatte 2 nætter. Vi checker ind på Quality Inn ved hovedvejen - en af de utallige intetsigende hotelkæder i USA. Og vi er kommet til bibelbæltet, for reklameskiltet viser skiftevis "Roomrates" og "God bless you". Vi fandt senere ud af, at der rent faktisk var en lille charmerende bydel på den anden side af highwayen nede ved floden, hvor det havde været meget mere interessant at bo.
Blue grass musikken, som stammer fra Kentucky, har bredt sig her. Det er en særlig måde at spille på banjo. Blue grass navnet stammer fra det blå græs, som gror i Kentucky.
Dollywood
Men formålet med at bo i Pigeon Forge var at besøge Dollywood. Dollywood er en forlystelsespark etableret af Dolly Parton. Dolly Parton er jo en gudsbenådet sanger og komponist, som jeg først har fået øje på i USA. Hun har haft en fattig men god barndom i Smoky Mountains. Hun havde mange søskende og en kærlig mor og far.
Dolly Parton sang tidligt, og hun brød faktisk igennem i en meget ung alder. Og hun har etableret Dollywood og sat hele sin familie til at bestyre parken. Parken er en blanding af forlystelser, et lille museum med hendes parykker og kjoler, en scene med shows og utallige madboder. Vi så et show, hvor en anden sanger fremførte hendes sange, men da vi kom til afslutningen af showet, blev hun afløst af Dolly Parton på bånd som selv sang den smukke og svære sang "I will always love you ".
En anden af hendes sange, som har gjort et stort indtryk på mig er "Coat of many colours" som handler om en frakke hendes mor syr til hende af forskellige lapper, og som hun stolt går i skole med. Men hun bliver ulykkeligvis drillet af de andre børn.
Der er også et lille museum omhandlende Smoky Mountains på den tid, hvor Dolly Parton voksede op. Det er faktisk ret sjovt.
Nashville
Musikbyen Nashville var vores næste stop. Her udfolder country og western musikken sig på alle de små cafeer. Og én gang om ugen er der radiooptagelse af et show i Grand Old Ophry. Showet har kørt siden 1920 og er det ældste radioprogram i USA. Showet foregår uden for Nashville i en Mall. Vi var ude at høre det, og det var sjovt.
Også tøjstilen, som hører til country og western genre, er yderst fremtrædende i Nashville. Alle afskygninger af cowboyhatte, veste og mange flotte støvler.
Besøg også Hall of Fame hvor der er en fin gennemgang af musikkens udvikling. Og der er en hel væg med LP covers, som man kan åbne og høre sangene.
Memphis
Hvad husker man mest Memphis for ?
Ja, de fleste vil nok sige ELVIS. Men Memphis er byen, hvor al musik mødes. Og hvor musikkens udvikling afspejler sig med først og fremmest blues, så jazz og endelig rock.
Beale Street er verdensberømt for alle sine spillesteder. Sørg for at bo i nærheden, for Beale Street skal også besøges om aftenen/natten. Men der spilles også om dagen, og det er rigtig gode musikere og sangere.
Martin Luther King. En ikonsik skikkelse i Amerikas historie. Hvem husker ikke hans berømte tale "I have a dream". Martin Luther King bragte de sortes kamp mod raceuligheden og for almindeligeborgerrettigheder et godt stykke af vejen.
Men han betalte også en dyr pris, nemlig med sit eget liv.
Han blev skudt på et motelværelse i Memphis.
Der er åbnet et museum "National Civil Rights Museum", som er indrette i det motel Lorraine Motel, hvor Martin Luther King blev skudt og døde. Det er et meget interessant museum, som fortæller de sortes historie. Man bliver dybt berørt af udstillingen, og museet skal ses !!
Og så må vi jo til det. Elvis - rockstjernen over alle. Denne begavede gennem musikalske sanger, som desværre døde alt for tidligt.
Og selvfølgelig skal man se Graceland, som han som 22 årig købte for 100.000 dollars. Det er et dekadent turiststed, men alligevel gør det også indtryk.
Elvis´ morgenmads restaurant. Peakan pie og risted brød med jordnøødesmør var hans favoreitter.
Her spiste vi også morgenmad og snakkede med personalet om Elvis. Han kom dér meget ofte, fortalte de. Han havde sin faste plads bagerst i lokalet, fordi han derfra hurtigt kunne smutte ud af restauranten, hvis nogen var på vej til at genkende ham.
Little Rock
Bill Clinton var guvernør i Arkansas og bosat i embedsboligen i Little Rock. Hans bibliotek var åbent og er et besøg værd. Det berømte klip med Bill Clinton og Boris Jeltsin, hvor Clinton gang på gang knækker sammen af grin vises også. Det er virkelig meget morsomt:
Se det på. you tube. 
En af de store begivenheder i forbindelse med de sortes kamp for borgerrettigheder foregik i Little Rock på en highschool for hvide. I 1954 havde man i USA vedtaget en lov, som åbnede for sorte studenter på de high schools, som hidtil havde været forbeholdt hvide studerende. I 1957 besluttede en gruppe på 9 sorte studerende at møde op på Little Rock Central High School som studerende. De blev mødt af statens politi, som guvernør Orval Faubus havde tilkaldt, der forhindrede dem i at komme ind på skolen. Martin Luther King tog efterfølgende kontakt til præsident Eisenhower og bad ham intervenere, da kampen for lige racerettigheder ellers ville blive sat 50 år tilbage. Og de 9 sorte unge blev studerende på highschoolen. Det er en skelsættende begivenhed i de sortes kamp for lige rettigheder.
Oklahoma
I midvesten ligger Oklahoma.
Når jeg ser navnet Oklahoma kommer jeg altid til at tænke på sangen fra musical filmen
se klippet her https://m.youtube.com/watch?v=ZbrnX12gOk
Oklahoma er kendt for 2 begivenhed i 1800 tallet: Oklahoma Land Rush og Trail of Tears
Oklahoma Land Rush i 1889 var den første landrush ind i det frie land. Omkring 50.000 mennesker stillede op d. 22 april 1889 for at få del i det 8000km2 store land område.
Trail of Tears
I 1838 blev det besluttet - som en del af politiken for indianerne - at Cherokee nationen blev tvunget til at opgive deres landområde øst for Mississipi, og flytte stammen til det nuværende Oklahoma. Cherokee indianerne kaldte denne vandring for "Trail of Tears" fordi ufattelig mange indianere omkom af sult, kulde udmattelse og sygdom. Over 4000 ud af 15000 indianere omkom. Et sort kapitel i USA´s historie.
I 1838 blev det besluttet - som en del af politiken for indianerne - at Cherokee nationen blev tvunget til at opgive deres landområde øst for Mississipi, og flytte stammen til det nuværende Oklahoma. Cherokee indianerne kaldte denne vandring for "Trail of Tears" fordi ufattelig mange indianere omkom af sult, kulde udmattelse og sygdom. Over 4000 ud af 15000 indianere omkom. Et sort kapitel i USA´s historie.
Men det har også betydet, at stort set alle født i Oklahoma efter 1850 har indiansk blod i deres slægt. Det fortalte en kustode os på National Cowboy & Western Heritage Museum . Derfor er der ingen diskrimination i forhold til indianerne, og Oklahoma er en af de fredeligste byer i USA med hensyn til racelighed.
Man skal endelig besøge museet, som viser The West´s meget interessante historie.
national inhertiga
Massakren
Massakren i 2001 på en federal bygning. Omkring 168 mennesker mistede livet, da en mand midt i 30´erne kørte en lastbil med gødning og diselolie ind i bygningen og forårsagede en stor eksplotion. 19 af de omkomne var børn fra den børnehave/vuggestue, som var i bygningen.
Det var før 9/11 den værste terrorkatastrofe i USA´s historie. Dette anlæg er opført til minde om den frygtelige begivenhed.
Santa Fe
Fra Oklahoma går turen videre gennem det flade landskab mod New Mexico.
Santa Fe er en perle. Den er så anderledes end resten af midt USA. Den er - i modsætning til stort set alle almindelige amerikanske byer - en kompakt, hyggelig og meget stemningsfuld by. Det er puebloindianernes by, og deres byggestil er bevaret. Den centrale plads i byen er meget dejlig, og under halvtaget til Palace of Govenors sælger deres indianerne kunsthåndværk.
Santa Fe´s farver og lys har tiltrukket kunstnere fra hele USA, derfor er der et utal af gallerier og kunstbutikker. Georgia O Keefe stammer herfra, og der er et dejligt museum med hendes billeder.
Santa Fe ligger højt 2100 m over havet, og derfor er sommeren ikke så hed som andre steder inde i landet.
Nord for Santa Fe ligger den lille by Taos, som er en bevaret indianer landsby. Her kan man også købe kunsthåndværk. Jeg købet et par øreringe formet som en brun bjørn lavet af en brun ædelsten. Det var moderen, som solgte sin datters kunst. Meget fredeligt lille charmerende sted, og vejen fra Santa Fe derop går gennem et meget smukt landskab.
Monument Valley
Monument Valley Navajo Tribal Park er ikke en nationalpark, for den befinder sig i et indianerreservat tilhørende Navajo indianerne. Parken er verdenskendt for sine monumentale røde klippeformationer, der rejser sig i op til 300 meters højde. Et meget besynderligt og fabelagtig flot landskab. Der er anlagt en 30 km tur gennem parken, som er åben kl. 7-20. Navajo indianerne driver stedet og har opført både et hotel og et cafeterie. Book et værelse på hotellet, som har balkon lige ude mod landskabet. At bo helt tæt på Monument Valley har den fordel, at man kan køre ind i området tidlig morgen og ud på aftenen - dvs på de tidspunkter, hvor der stort set ikke er nogen mennesker. Især morgenturen var helt pragtfuld med den opadgående sols lys på de røde klipper.
Monument Valley er bedst kendt for de mange cowboyfilm. Den legendariske filminstruktør John Ford optog sin westerns her, og oftest med John Wayne i hovedrollen. Der er indrettet et lille John Wayne/western museum i det værelse, hvor John Wayne boede, når han var på filmoptagelse.
Las Vegas
Vi besluttede os for at overnatte i Las Vegas. Vi har 12 år tidligere været i byen, hvor vi har hængt ud om natten på The Strip for at opleve de spektakulære shows og se Casinoerne.
Så vi bestilte et værelse på Cesars Palace, som er et at de store dyre hoteller. Og det er kæmpestort, fornemt og med masser af guld. Men da vi først kom ud på The Strip om aftenen viste det sig at være lidt af en fuser for os. Vi syntes simpelthen, at byen var alt for dekadent, falsk og tom for reelt indhold. Så vi skyndte os at køre videre næste morgen.
Målet - Stillehavet
NU var vi på vores sidste strækning ! Vi skulle ud til kysten og dyppe tæerne i Stillehavet. Vi havde besluttet ikke at køre ind i Los Angeles, fordi vi tidligere har besøgt byen, og det ville tage uforholdsmæssig meget tid. Så vi kørte i stedet for rundt om byen for at bo et lille sted nord for byen.
Det tog en del tid, fordi det ikke var så nemt sådan at køre på tværs. Og stemningen var efterhånden noget træt - så tæt på målet, og så gik der så meget kuk i vejene.
Nå, men vi nåede det og gik med hinanden i hånden ud til vandet. YES WE DID IT !!
Sidste del af turen gik til San Fransisco og fly til New York, hvor vi blev et par dage.
